Punktforbrænding af fedt – En myte!

Er du en af de mange der oftest træner din mave eller lår hårdt for at forbrænde lidt ekstra fedt dér? Så bliver du nok ked af at få at vide, at punktforbrænding er en myte.

Rigtigt mange går i den tro, at det kan lade sig gøre at tabe fedt på bestemte områder af kroppen frem for andre, hvis man træner på en bestemt måde – såkaldt punktforbrænding. Rigtigt mange spørger ind til punktforbrænding, og det har du måske også selv gjort? Og rigtigt mange træner for eksempel deres mave eller lår på en bestemt måde i den tro, at de kan forbrænde fedtdepoter lige præcis dér ved at træne med mange gentagelser, eller at benytte en stepmaskine i lang tid ved hver træning – Er det noget du kan nikke genkendende til? Så er jeg ked af at briste boblen for dig. Det kan desværre ikke lade sig gøre!

Kroppen, fedtdepoter og genetik

På hele kroppen sidder der mange fedtdepoter. Det er genetisk bestemt hvor de sidder, og hvor meget fedt der er ophobet i de forskellige fedtdepoter. Ved mænd vil du typisk se en tendens til, at det meste fedt hober sig op på maven – den såkaldte pæreform, hvorimod du ved kvinder vil se en klar tendens til, at fedtet sætter sig på hofter og lår først. Der findes naturligvis undtagelser ved både kvinder og mænd, og vi kender vidst alle udtrykkene ”at være pæreformet” eller ”at være æbleformet”.

Hvor meget fedt du har bundet i dine fedtdepoter kan faktisk afhænge af mange forskellige faktorer, men en af de væsentligste faktorer er naturlivis mad. Indtager du flere kalorier end du forbrænder, så vil kroppen automatisk omdanne og ophobe de overflødige kalorier i dine fedtdepoter. Hvilke af dine fedtdepoter din krop vælger at benytte mest, er som sagt genetisk bestemt. Men hvad skal du så gøre, hvis du ikke kan punktforbrænde? Læs og du skal få svar!

At forbrænde fedt

Din krop er desværre ikke så intelligent indrettet, at den kan aflæse hvor du ønsker at tabe fedt. Det må vi desværre acceptere én gang for alle, at punktforbrænding udelukkende er ønsketænkning. Det kunne selvfølgelig være fantastisk, hvis vi selv kunne bestemme! Mændene ville uden tvivl gå efter fedtet på maven først, og hvilken kvinde kunne ikke se idéen i at forbrænde fedtet fra lårene og balderne uden, at det ville gå udover brysterne? Det er kroppen desværre ligeglad med!

Ved et kalorieoverskud bindes fedt i fedtdepoterne, da kroppen ikke kan forbrænde al energien, der er indtaget. På samme måde benytter kroppen fedtdepoterne som en ”madpakke”, når kroppen er i kalorieunderskud. For at slippe af mad de uønskede fedtdepoter, er du derfor nød til at være i et kalorieunderskud. Du ved stadig ikke hvor din krop favoritisirer at nedbryde fedtdepoterne fra, men det har du højst sandsynligt erfaret igennem årenes løb.

Det kan, for nogle, godt være meget svært at komme af det sidste uønskede fedt. Her spiller genetikken meget ind. Er du fysisk aktiv og bruger dine muskler, og ikke ligger i et ekstremt højt kalorieunderskud, vil din krop forbrænde mest fedt, og kun nedbryde minimal muskelmasse. På et tidspunkt vil din fedtprocent dog blive så lav, at din krop vil vælge at nedbryde fedtdepoter og muskler ligeligt hvorved det naturligvis vil være meget svært at komme af med det sidste fedt. For gennemsnitsdanskeren, vil vedkommende slet ikke komme til dette punkt – og hvis vedkommende gør, vil vedkommende have en meget markeret og tonet krop, men nogle kan altså være uheldige og ikke kan slippe af med de sidste uheldige fedtdepoter!

Læs: Fedttang – Mål din fedtprocent med fedttang og undgå badevægte

Kan jeg slet så ikke få mindre lår eller fladere mave?

For jer der desværre døjer med nogle fedtdepoter, der bare ikke vil forsvinde, er svaret heldigvis ”jo”. Du kan godt få mindre lår, og du kan godt få en fladere mave! Igennem træning vil du i stor stil være i stand til at forme din krop som du ønsker. Det handler om at træne korrekt for at opnå sine mål.

Undersøgelser har vist at der er stor forskel på, hvordan hastigheden i blandt andet løb, påvirker opbygningen af musklerne i lårene. Ved langsomt og kontinuerligt løb bliver lårene og hofterne typisk mere robuste og kraftige. Ved intervalløb er tendensen modsat. Hofterne bliver smallere og lårene ligeså. Så fortvivl ej. Det kan godt være at det sidste fedt har svært ved at forsvinde, men med en korrekt træning kan du stadig opnå mindre og mere faste lår.

Hvad maven angår, er der ligeledes råd at hente. Mennesket er fra naturens side ikke skabt til at sidde så meget ned som vi gør. Det betyder at vores mavemuskler bliver slappe. Træner du dine mavemuskler, kan du stramme dine indre mavemuskler op, og få en smallere livvidde. En ny trend er blandt andet træning med hulahopring, der har en rigtig god effekt, og giver rigtigt god effekt, når livvidden ønskes smallere.

Søvn og mange måltider spiller en vigtig rolle

Læs: Søvn – Sov dig til et sundt helbred

Når fedtet skal smides fokuserer de fleste udelukkende på træningen og at spise sunde madvarer. Det er imidlertid ikke optimalt udelukkende at fokusere på disse to faktorer. Hvor mange måltider du spiser om dage, bør du ligeledes fokusere på!

Du kan sagtens opleve, at du har problemer med at smide det sidste uønskede fedt på lårene eller maven, og tro at det ikke genetisk kan lade sig gøre for dig – og samtidig tage fejl. Spiser du generelt store måltider om dagen, så vil din krop i tidsintervallerne efter dine måltider være i kalorieoverskud. Kroppen vil derved hele tiden holde fedtdepoterne aktive, og bruge dem til at gå op tære på over dagen. Det tager tid før fedtdepoter uden fedt ophobet bliver nedbrudt. Hvis de konstant holdes aktive, vil dette ikke ske.

Samtidig er søvn og generel velvære vigtig. Hvis du er i søvnunderskud stresser du kroppen – og samtidig hvis du er stresset, er dette også negativt for din krop. Din krop vil herved være i konstant ”beredskab”. Din krop vil derfor se det som et faresignal, og vil derved opprioritere at opbygge fedtdepoter frem for at nedbryde dem, da kroppen derfor er i stand til at stå imod, hvis kroppen skulle komme i en nødsituation, hvor der vil være behov for den ekstra energi som fedtdepoterne vil kunne tilbyde.

Fortvivl ej.

Så selvom du ikke er i stand til at punktforbrænde, så er det vigtigt ikke at give op. Det kan godt lyde som en stor mundfuld, men når alt kommer til alt, så kan du let og upåvirket gribe tøjlerne og få styr på din krop. At sørge for en god nats søvn og at spise både sundt og optimalt lyder langt sværere end det er. Det handler udelukkende om at være positiv overfor ændringen. I sidste ende tager det ikke meget længere tid at gøre det kvalitativt end kvantitativt. Held og lykke.

No comments yet.

Leave a Reply